Kort sagt holder jeg en pause fra bloggingen. Jeg føler ikke længere, at det understøtter mig som person, og jeg har ikke rigtigt hjertet med. Jeg ønsker ikke at gøre noget halvhjertet, og jeg ønsker bestemt ikke at gøre noget uden grund. Jeg føler ikke længere, at jeg har noget specielt at sige, og vil så hellere slet ikke sige noget.
Jeg vil gerne takke jer alle utroligt meget for at have fulgt med i mit lille univers, som virkelig har udviklet sig gennem det sidste års tid, jeg har blogget.
Jeg ved ikke, hvornår jeg vender tilbage - om jeg vender tilbage. Måske en uge, måske en måned? Jeg ved blot, at jeg holder en pause for nu. Agnes
Har fået lagt fin neglelak bestående af en sort lak og matte about you. Ringen tror jeg vist ikke, jeg har fået vist før, men det var en jeg fandt i Føtex til en sølle 10'er. Ellers har jeg fået pakket, da jeg tager tilbage til mit andet hjem her i aften. Utroligt så meget jeg altid formår at slæbe med hjem og endnu mere med tilbage (høhø). Ellers står den jo på terminsprøver fra i morgen af. Jeg prøver at overbevise mig selv om, at det nok skal gå, og så må jeg tage det, som det kommer. 
Har lavet denne lille, simple ear cuff. Meget, meget nem at lave - det tog ikke engang ét minut. Jeg synes, det er en fin, lille detalje. Især når jeg nu ikke vil give mig ud i et rigtigt hul. Easy peasy!
Har sat mig med et glas hjemmelavet chai latte, og Bon Iver der flyder ud af højtalerne. Så dejligt beroligende. Jeg har én af de dage, hvor jeg intet rigtigt gider, men alligevel har lyst til at lave ét-eller-andet. På den ene side nyder jeg ferien, og har ikke lyst til at den ender, men på den anden side, har jeg bare lyst til at komme tilbage på skolen til alle de dejlige mennesker, dog velvidende om, at der ligger nogle terminsprøver og venter. Men det er vel også ok bare at nyde der, hvor man er for en stund. Jeg tror alt for tit, man glemmer at leve i nuet. Sådan er det i hvert fald for mit vedkommende. Jeg ser altid fremad, og glemmer at se, der hvor jeg er lig nu og her. En skam, for jeg tror, det er noget af det vigtigste - at leve i nuet, for man ved aldrig, hvad der sker i morgen. 
